PR & KOMMUNIKATION

  • Udarbejdelse af tekster til flyers, annoncer, magasiner, nyhedsbreve m.m.
  • Redigering og opdatering af hjemmeside og sociale medier.
  • Udarbejdelse af presse­meddelelser – og kontakt til pressen.
  • Layout til enkle flyers og brochurer.

Jeg har en solid viden om sprog, formidling og kommunikation og ved,
hvad der gør sig godt på skrift – både i papirform og på nettet.

Jeg har mange erfaringer med at skrive og redigere tekster til en bred målgruppe.
F.eks. har jeg skrevet tekster til flyers, annoncer, brochurer, nyhedsbreve,
hjemmesider, sociale medier, magasiner og pressemeddelelser.

Jeg er vant til at arbejde med forskellige CMS-systemer, Photoshop og InDesign
og til at tænke i strategisk kommunikation, udarbejde kommunikationsplaner og
markedsføringsstrategier. Jeg er vant til at arbejde i internationale miljøer
og kommunikerer derfor gerne på engelsk.

Mine erfaringer med PR og kommunikation har jeg primært fra mine jobs i kulturbranchen.

Jeg har f.eks. arbejdet som PR- & kommunikationsmedarbejder i Kulturhus Trommen i Hørsholm. Her arbejdede jeg med en bred vifte af kommunikationsopgaver. Jeg skrev bl.a. tekster til annoncer, PR-materialer, pressemeddelelser, opdaterede hjemmeside og sociale medier.
Og var opsøgende overfor journalister, når historier skulle formidles. En anden vigtig arbejds­opgave var tilrettelæggelsen og koordineringen
af to årlige sæson­magasiner, som jeg skrev tekster, udvalgte fotos til og var kontaktperson på i forhold til eksterne samarbejds­partnere
– som f.eks. grafikere.

Jeg har også arbejdet med PR og kommunikation som presse- & kommunikationsmedarbejder på Teater Momentum i Odense.
Her udarbejdede jeg presse- og markedsføringsstrategi, havde kontakt til presse og publikumsgrupper og opdaterende hjemmeside
og udsendte nyhedsbreve. Jeg var med til at brande og fastslå Momentums betydning i teaterverden. Og har lavet merchandise, der blev
en trend hos publikum og guerillamarkedsføring, der blev omtalt i den lokale presse.

Et andet eksempel på et job, hvor jeg har arbejdet med kommunikation, er som programmedarbejder i Cinemateket på Det Danske Filminstitut.
Her skrev jeg filmsynopser og introduktionstekster til Cinematekets månedsprogram og hjemmeside.

Marianne Hobel, Cinematekets publikumschef.
”Maria er omhyggelig med sin research, skriver levende og letforståeligt – og så afleverer hun ofte FØR deadline!”

Som selvstændig freelancer har jeg f.eks. arbejdet for en yogalærer, hvor jeg bl.a. har stået for den grafiske opsætning af en salgsbrochure
og fungeret som sparringspartner angående udseende og ombygning af hjemmeside. Jeg har arbejdet for en coach, hvor jeg har skrevet
pressemeddelelser og kontaktet journalister Jeg har udarbejdet SoMe-strategi, markedsføringsplan og skrevet tekster til
markedsføringsmaterialer og bagsidetekst til en bog.